Praktik i Norden

Hvorfor skal vi have nordiske praktikanter?

At modtage en studerende fra et andet nordisk land gavner din virksomhed på flere forskellige niveauer, uanset om du er en lille eller stor virksomhed. Vi har listet nogle grunde til, hvorfor din virksomhed bør tage imod en praktikant fra et andet nordisk land.

Fordomme om at tage imod praktikanter fra et andet nordisk land

Det er let at tro, at det er meget arbejde at modtage en praktikant, især fra et andet land. Vi har samlet nogle fordomme, som arbejdsgivere ofte har, for at vise, at det faktisk ikke behøver at være så svært.

"At modtage en praktikant er ressourcekrævende"

— Skolen og Nordfokus støtter i de administrative opgaver. Der foretages også en forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og skole, så det er så tydeligt, hvad der skal til for alle parter. Ekstraarbejde for medarbejderne, såsom supervision, kan også ses som en perfekt mulighed for at øve deres lederevner og tage ekstra ansvar.

"Det føles udfordrende at modtage en praktikant med et andet nordisk sprog, det gør det daglige arbejde sværere."

– Tidligere erfaringer viser, at det ikke tager lang tid at vænne sig til et andet nordisk sprog. Flere arbejdsgivere, der ansætter medarbejdere eller tilbyder praktikpladser til folk i de nordiske lande, peger på positive sider ved et nyt sprog på arbejdspladsen.

"Sprogbarriererne har ført til mange grin og har på mange måder kun styrket holdånden" - Hornavan Hotell i Sverige, om personale fra andre nordiske lande.

"Der er risiko for, at studerende falder fra, inden praktikperioden begynder."

— Ved at have en overskuelig proces, der omfatter god kommunikation og forventningsafstemning mellem elev, skole og arbejdsgiver, mindskes risikoen for uklarheder og dermed frafald.

arrow_back