Nordfokus inviterer til afslutningskonference på Christiansborg den 3. december, hvor vi sætter fokus på fremtidens arbejdsmarked og erhvervsuddannelsernes rolle i et mere integreret Norden. I løbet af dagen ser vi tilbage på tre års nordisk samarbejde i Nordfokus-projektet, og frem mod, hvordan vi sammen kan skabe stærkere forbindelser mellem arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og unge på tværs af landegrænser.
Hvordan kan vi gøre erhvervsuddannelser mere attraktive?
Kan internationalisering og praktik over grænser styrke unges motivation?
Og hvorfor er et tættere nordisk samarbejde afgørende for fremtidens arbejdsmarked?
Konferencen samler politikere, erhvervsrepræsentanter, fagfolk og projektpartnere fra Danmark, Norge og Sverige til en dag med debat, refleksion og fremtidsperspektiver
Vi glæder os til en inspirerende dag på Christiansborg, hvor vi sammen ser mod fremtidens arbejdsmarked - og spørger: Hvorfor tænke Norden?
Anmeldingen er lukket. Du, som er tilmeldt, har modtaget en e-mail, der bekræfter din tilmelding.
Praktisk information
Medbring gyldig legitimation (krav ved sikkerhedskontrol)
Kaffe & croissant serveres under indtjekningen
Frokost er inkluderet
Ved forhindring – kontakt os senest 1. december.
Sikkerhedskontrol – vigtigt at vide
Christiansborg har en omfattende sikkerhedskontrol. Det betyder, at tasker, overtøj, bælter og genstande fra lommerne skal lægges i en bakke til scanning, og du skal selv gå gennem en scanner.
Sikkerhedskontrollen går som regel hurtigt, men der kan til tider være mange besøgende. Derfor anbefaler vi, at du ankommer ca. 30 minutter før konferencens start.
Ved ankomst:
Ring på dørklokken ved Folketingets besøgsindgang og følg personalets anvisninger.
Program
Incheckning: 09.00–09.30 (konferencen starter kl. 10.00)
-
Henrik Møller, Medlem af Folketinget (S) - Næstformand for Nordisk Råd (DK)
-
Lars Barfoed, Formand, Foreningen NORDEN
-
Poul Nyrup Rasmussen, Formand for EuroSkills 2025, tidl. statsminister
-
Tone Allers, Norges ambassadør i Danmark
-
Nordfokus praktikstuderende fortæller os
-
Mads Haugbølle Behrendsen, Formand danske erhvervsskoleelever;
Alexander Winge, Præsident Ungdommens Nordiske Råd
Magnus Herrmann, Forperson Danske Skoleelever (DSE)
-
Dorthe Thybo Kudsk, Aalborg tech-college;
Jonas Åberg, Projektleder Halmstad Kommune;
Eli Skaug Syvertsen, Eures-rådgivare, Nav Agder
-
-
Morten Dahlin, Minister for Nordisk samarbejde
-
Signe Tychsen Philip, Vicedirektør, Dansk Industri
Johan Olsson, Policyekspert, kompetenceforsyning, Svenskt Näringsliv
Anne Klepsland Simonsen, Seniorrådgiver, NHO – Næringslivets Hovedorganisasjon
-
-
Signe Tychsen Philip, Vicedirektør, Dansk Industri
Johan Olsson, Policyekspert, kompetenceforsyning, Svenskt Näringsliv
Anne Klepsland Simonsen, Seniorrådgiver, NHO – Næringslivets Hovedorganisasjon
Henrik Kjeldsen, direktør i EuroSkills 2025
-
Udvalg af dagens talere.
-
Emilia Modigh, Projektleder, Nordfokus
Talere
Foto: EuroSkills/Per Daugaard
Poul Nyrup Rasmussen Formand for EuroSkills 2025
Poul Nyrup Rasmussen er en dansk politiker og tidligere statsminister for Socialdemokratiet, med en lang og betydningsfuld karriere inden for både dansk og europæisk politik.
I 2025 blev Poul Nyrup Rasmussen udnævnt til formand for EuroSkills, de europæiske mesterskaber i erhvervsuddannelser. Med sit stærke engagement for unge, uddannelse og arbejdsmarkedets fremtid leder han arbejdet med at styrke erhvervsuddannelsernes status i Danmark og i hele Europa.
Foto: Folketinget/Marie Hald
Henrik Møller (S) Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet
Henrik Møller er en dansk politiker for Socialdemokratiet og har været medlem af Folketinget siden valget den 5. juni 2019, hvor han repræsenterer Nordsjællands Storkreds.
Han er bolig- og turismeordfører for Socialdemokratiet samt næstformand i Folketingets kulturudvalg. Derudover er han formand for boligudvalget, næstformand for Europaudvalget og medlem af Nordisk Råd, beskæftigelsesudvalget, indenrigsudvalget og kulturudvalget.
Foto: Folketinget/Marie Hald
Morten Dahlin (V) Minister før nordiskt samarbejde
Morten Dahlin er en dansk politiker for Venstre og siden 23. november 2023 Danmarks minister for nordisk samarbejde, landbrug og kirke i SVM-regeringen.
Han har repræsenteret Venstre i Folketinget siden 2019, og var tidligere medlem af Greve kommunalbestyrelse (2010–2023). I perioden 2022–2023 var han partiets talsperson i Folketinget.
Signe Tychsen Philip Vicedirektør, Dansk Industri
Signe Tychsen Philip er vicedirektør i Dansk Industri med ansvar for arbejdsmiljø, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse (AMU og VEU), FGU, gymnasiale uddannelser og erhvervsakademier. Hun har også omfattende erfaring med bestyrelsesarbejde.
Hun har arbejdet i ministeriet siden 1999 og har siden 2011 været kontorchef med fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Signe har en cand. oecon.-uddannelse fra Aarhus Universitet.
Foto: NHO Agder
Anne Klepsland Simonsen
Seniorrådgiver, NHO Agder
Anne Klepsland Simonsen arbejder som seniorrådgiver i NHO Agder med fokus på kompetenceforsyning, uddannelse og arbejdsmarkedets behov. Hun fremhæver ofte vigtigheden af, at flere unge vælger erhvervsuddannelser – noget, som regionens virksomheder har stort behov for. Anne understreger også forældrenes rolle som vigtige vejledere, når unge skal vælge uddannelsesvej.
Med en baggrund inden for politisk påvirkning, projektledelse og kommunikation, samt erfaring fra både erhvervsliv og uddannelsessektor, er Anne en central stemme i debatten om fremtidens arbejdskraft i Agder.
Foto: Stefan Tell
Johan Olsson Policyekspert, kompetenceforsyning, Svenskt Näringsliv
Johan Olsson arbejder hos Svenskt Näringsliv og har ansvar for politikområder, der vedrører gymnasieskolen og unges overgang fra skole til job. Hans arbejde omfatter kvalitet og relevans i gymnasieuddannelserne samt politikker, der sikrer, at eleverne er godt forberedt til videre studier eller til at træde ud på arbejdsmarkedet.
Johan har særligt fokus på samarbejdet mellem erhvervslivet og skolerne, erhvervsuddannelsernes attraktionskraft samt spørgsmål, der vedrører erhvervslivets involvering i uddannelserne.
Tone Allers Norges ambassadør i Danmark
Tone Allers er en erfaren norsk diplomat med en lang karriere i den norske udenrigstjeneste. Hun har arbejdet i Udenrigsministeriet siden 1999 og har været udstationeret i blandt andet Oslo, Tokyo og Berlin. Siden 2021 har hun været ekspeditionschef i ministeriet og er nu tiltrådt som Norges ambassadør i Danmark.
Med sin brede internationale erfaring og dybe forståelse for nordisk og globalt samarbejde bidrager Tone Allers med et vigtigt norsk perspektiv på fremtidens nordiske arbejds- og uddannelsesområder.
Mads Haugbølle Behrendsen Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Mads Haugbølle Behrendsen er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, hvor han repræsenterer elever og lærlinge på tværs af erhvervsuddannelserne. I sin rolle arbejder han aktivt for at styrke unges stemme i uddannelsespolitikken og skabe bedre vilkår for fremtidens faglærte. Han har været en drivkraft i initiativer, der fremmer samarbejde mellem skoler, virksomheder og elever – med fokus på kvalitet, trivsel og stolthed over håndværksfagene.
Ud over sit engagement i elevarbejdet er Mads også et fagligt forbillede. Han vandt Danmarksmesterskabet i Skills 2023, hvor hans tekniske kunnen og dedikation til faget blev anerkendt på nationalt plan.
Foto: Folketinget
Lars Barfoed Formand, Foreningen NORDEN
Lars Barfoed er en dansk jurist og tidligere politiker. Siden 2021 har Lars Barfoed været formand for Foreningen NORDEN, hvor han arbejder for at styrke det nordiske samarbejde og øge forståelsen for de fælles værdier, som binder de nordiske lande sammen.
Foto: Lars Pauli
Anders Peter Hansen
Tidligere formand, Ungdommens Nordiske Råd
Anders Hansen er tidligere formand for Ungdommens Nordiske Råd og brænder for unges indflydelse i det nordiske samarbejde. Han understreger vigtigheden af fælles nordiske løsninger i en tid præget af global usikkerhed, og mener, at fremtidens generationer skal have en stærkere stemme i de beslutninger, der former Norden.
Han er uddannet fra Aalborg Universitet med en kandidatgrad i organisation og strategi. Siden 2017 har Anders været aktiv i Liberal Alliances Ungdom, hvor han i dag er International Officer, samtidig med at han for nylig er blevet valgt som præsident for Nordens Liberale Ungdom.
Dorthe Thybo Kudsk International koordinator, TECHCOLLEGE Aalborg
Dorthe brænder for det internationale arbejde og har ansvaret for at sende elever og medarbejdere ud i verden. Hun har mange års erfaring som projektleder inden for Erasmus+ og det danske PIU-program, og arbejder med alt fra projektledelse og ansøgninger til vejledning af elever samt samarbejde med praktiksteder og uddannelsesmyndigheder. Dorthe sidder i styregruppen for Nordfokus projektet.
Eli Skaug Syvertsen
EURES-rådgiver, NAV Agder
Eli Skaug Syvertsen arbejder som EURES-rådgiver hos NAV Agder, hvor hun understøtter mobilitet i hele EU/EØS ved at hjælpe jobsøgere med at finde arbejde og virksomheder med international rekruttering. Hun har haft det praktiske ansvar for NAV Agders bidrag i Nordfokus-projektet.
NAV Agder valgte at deltage i projektet for at styrke samarbejdet om nordisk arbejdskraftsmobilitet, særligt med fokus på unge og faglærte. Regionen har et stort behov for kvalificeret arbejdskraft, og gennem projektet ønsker man både at give svenske og danske elever praktikmuligheder i Norge og bidrage til, at flere vælger at blive og arbejde i landet efter endt uddannelse.
Jonas Åberg Projektleder, Halmstads Kommune
Jonas Åberg er projektleder for det EU-finansierede uddannelsesprojekt On Board i Halmstads Kommune, som har til formål at styrke elevers læringsresultater gennem erfaringsudveksling og samarbejde med fem andre europæiske byer.
I Nordfokus-projektet er han kontaktperson for Sturegymnasiet og bidrager med viden om, hvordan internationalt samarbejde kan skabe nye muligheder for både elever og undervisningspersonale.
Foto: Axel Buhl
Anja Bo Moderator
Anja Bo er en dansk journalist, moderator og samtaleleder med lang erfaring i at lede samtaler inden for politik, uddannelse og samfundsspørgsmål. Hun er uddannet i samfundsvidenskab og journalistik ved Roskilde Universitet, og har tidligere arbejdet som programleder for Deadline på DR2 samt som reporter for TV2 Nyhederne og DRs TV-Avisen.
Hun er fast moderator for Altingets uddannelsespolitiske netværk og en kendt profil på Folkemødet på Bornholm, hvor hun gennem mange år har været vært for en række politiske samtaler og debatter.
Arrangører
Morten Schiøttz Politisk chef, Foreningen NORDEN
Emilia Modigh Projektledare, Nordfokus
Ludvig Karlsson Projektkonsulent, Nordfokus